Oversigt over katekismus

Forord

En katekismus er en grundbog i den kristne tro ved hjælp af spørgsmål og svar. Katekese, altså undervisning i den kristne tro ved spørgsmål og svar, har en lang tradition bag sig helt tilbage til oldkirken. Under reformationen på 1500-tallet genoptog både Luther og Calvin denne tradition. Luther udgav sin velkendte Kleiner Katechismus i 1529, og Heidelbergkatekismen blev udarbejdet 1562. Kristuskirkens katekismus er en oversættelse og revision af Westminster Shorter Catechism (1648), som oprindeligt blev udarbejdet af Westminster Assembly, et kirkemøde sammenkaldt i Westminster Abbey, London 1643.

Nogle få spørgsmål og svar er tilføjet denne udgave af katekismen. Det gælder nr. 22 om åbenbaringen af nådepagten og nr. 95-98 om kirken, som forekommer her for første gang. Fra tidligere katekismer er tilføjet spørgsmål og svar nr. 3 om Guds Ords autoritet og ufejlbarlighed (fra A Shorter Catechism – A Baptist Version, Simpson Publishing Company, 1991), nr. 40 om de ugudeliges straf og nr. 86 om lovens brug (fra Keach’s Catechism, 1693), nr. 93-94 om de troendes udholdenhed og bevarelse til enden (fra Westminster Larger Catechism, 1648) og nr. 106-108 om dåbens forudsætninger og måde (fra Keach’s Catechism).

Det kræver bestemt et stykke arbejde at lære en katekismus, ligesom en stor indsats er påkrævet for at lære den grundlæggende matematik eller at kunne læse. Men det er det værd! Det grundlæggende i den kristne tro må læres. ”Troen kommer… af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord” (Rom. 10,17). Det er tragisk muligt at have religiøse følelser og missionsiver uden forstand. Vi kan drage over sø og land for at hverve en enkelt proselyt, for blot at opdage at vi har gjort ham fortjent til helvede (Matt. 23,15). Derfor har Gud forordnet, at hans kirke skal udbredes og grundfæstes ved omhyggelig bibelsk forkyndelse og sund undervisning. Vi ”skal holde fast ved lærens troværdige ord” (Titus 1,8), og vi skal anvende de ord, ”Ånden har lært os” (1. Kor. 2,13). Når vi giver agt på undervisningen og holder fast ved den, vil vi blive til frelse for os selv og for dem, der hører på os, skriver Herrens apostel (1.Tim. 4,16). For så vil Helligånden til sin tid bruge sit Ord og give åndeligt liv og vækst. Oplæring i den kristne tro og i det kristne liv var Jesu afskedsbefaling til sin kirke: ”Lær dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.” (Matt. 28,20).

Oversigt

  • Indledning. Menneskets bestemmelse: At herliggøre og ære Gud (Sp. 1)
  1. Guds inspirerede Ord: Den eneste rettesnor for kristen tro og pligt. (Sp. 2-4)
    • A. De hellige Skrifters tilstrækkelighed (Sp.2)
    • B. De hellige Skrifters pålidelighed (Sp. 3)
    • C. Hovedindholdet i De hellige Skrifter (Sp. 4)
  2. Guds evige herlighed og mægtige gerninger: Indholdet af den kristne tro. (Sp. 5-42)
    • A. Læren om Gud (Sp. 5-9)
    • B. Læren om den oprindelige skabelse (Sp. 10-21)
      1. Læren om skabelsen (Sp. 10-11)
      2. Læren om forsynet (Sp. 12)
      3. Læren om synden (Sp. 13-21)
    • C. Læren om forløsningen fra synden (Sp. 22-42)
      1. Fuldførelsen af forløsningen ved Jesus Kristus (Sp. 22-30)
      2. Anvendelsen af forløsningen i det kristne liv (Sp. 31-38)
      3. Fuldendelsen af forløsningen i den kommende verden (Sp. 39-42)
  3. Guds åbenbarede vilje: Indholdet af den kristne pligt. (Sp. 43-120)
    • Introduktion til menneskets pligt (Sp. 43)
    • A. Guds moralske lov: De ti bud (Sp. 44-88)
      1. Introduktion: Guds moralske lov: vigtighed og sammenfatning (Sp. 44-45)
      2. De ti bud overordnet (Sp. 46-48)
      3. Udlægning af de ti bud (Sp. 49-84
      4. Overtrædelse af de ti bud (Sp.85-88)
    • B. Guds evangelium (Sp. 89-120)
      1. Introduktion: Guds evangeliums vigtighed (Sp. 89)
      2. Kravene i Guds evangelium: omvendelse og udholdenhed (Sp. 90-94)
      3. Kirken (Sp. 95-98)
      4. Nådemidlerne (Sp. 99-110)
      5. Bønnen (Sp. 111-120)