Vielsesritual

Liturgi ved vielse

Præludium (mens bruden og brudens far går ind)
Indgangsbøn
Salmesang
Skriftlæsning & prædiken
Salmesang

Ægteskabet: Guds ordning

Lad os først lytte til, hvad Guds Ord lærer os om ægteskabet. Vi ser der, at ægteskab er en Guds ordning, som behager ham, og som derfor bør holdes i ære blandt alle. Efter at Gud vor Fader havde skabt himmel og jord, skabte han mennesket i sit eget billede. Og Gud Herren sagde: Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham. Da mennesket ikke fandt en hjælper, der svarede til ham blandt Guds andre skabninger lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam: ”du er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget.” Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød. Derfor tror vi, at Herren også i dag giver mand og hustru til hinanden. Da de er forenet ved hans hånd skal intet skille dem i dette liv.

Også vor Herre Jesus Kristus ærede ægteskabet, da han åbenbarede sin herlighed ved bryllupsfesten i Kana. Han lærer os, at ægteskab er en Guds ordning og derfor ikke skal brydes, når han siger: Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille. Da Gud har gjort ægteskabet til så stærk et bånd, hader han skilsmisse, som også vor Herre Jesus Kristus viser i disse ord: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud. Da Herren forbyder utugt, skal enhver mand have sin hustru, og enhver kvinde sin mand, så vore legemer kan blive bevaret som templer for Helligånden, og så vi kan herliggøre Gud i vore legemer. (Hebr 13,4. 1 Mos 1,27. 1 Mos 2,18-24. Joh 2,1-11. Matt 19,6. Mal 2,16. Matt 19,9. 1 Kor 7,2. 1 Kor 6,19-20)

Det dybe mysterium

Apostlen Paulus lærer os, at enheden mellem mand og hustru i ægteskabet er et dybt mysterium, der afspejler forholdet mellem Kristus og hans kirke. Som Kristus er kirkens hoved, således er manden sin hustrus hoved. Kristus elskede sin kirke til det sidste og gav sig selv hen for hende, for at hun skulle blive hellig og uden fejl. På samme måde skal manden elske sin hustru som sit eget legeme og have omsorg for hende. Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal hustruen i alt underordne sig sin mand, respektere ham og betro sig selv til hans kærlige omsorg og således følge gudfrygtige kvinders eksempel, der håbede på Gud og underordnede sig deres mænd.

Mand og hustru skal støtte hinanden i alt godt og tilgive hinanden deres synder og mangler. Så vil de forenet i kærlighed mere og mere i deres ægteskab afspejle enheden mellem Kristus og hans kirke.

Skønt det er sandt, som apostlen siger, at de, som indgår ægteskab, vil få besvær og vil opleve mange vanskeligheder og prøvelser på grund af synd, kan de dog tro Guds løfte om, at de som arvinger til livets nådegave altid vil modtage hans hjælp og beskyttelse, selv når de mindst forventer den. (Ef 5,22-33. Joh 13,1. 1 Pet 3,5. 1 Kor 7,28)

Ægteskabets formål

Guds ord lærer os også om ægteskabets formål. For det første skal mand og hustru leve sammen i oprigtig kærlighed og hellighed, så de trofast hjælper hinanden i alt vedrørende dette liv og det næste. For det andet ved ægteskab skal menneskeslægten fortsættes og forøges, og med Guds velsignelse skal mand og hustru blive frugtbare og talrige. Hvis det behager Gud at give dem børn, skal de opdrage disse børn i sand kundskab og Herrens frygt. (1 Mos 1,28. Ef 6,4.)

Ægteskabets pligter

(Præsten beder brudgom og brud om at rejse sig.)

Brudgom og brud, hør fra Guds Ord, hvad Herren kræver af jer i ægteskab.

Brudgom, du skal vide, at Gud har sat dig som din hustrus hoved. Du skal elske hende som dit eget legeme, ligesom Kristus elskede kirken og gav sig selv hen for hende. Led, beskyt og trøst din hustru. Lev vist med hende, og ær hende, da hun er arving til evigt liv sammen med dig. Arbejd trofast i dit daglige kald, så du kan forsørge din familie og også hjælpe dem i nød.

Brud, du skal elske din mand og underordne dig ham, som kirken underordner sig Kristus. Anerkend hans ledelse og støt ham i alt godt. Sørg omhyggeligt for din familie og husstand og lev ydmygt i troskab, kærlighed og hellighed.

Støt altid hinanden, og vær hinanden tro. Opfyld ihærdigt det kald, som Herren har givet jer i kirken og i verden. Tro Guds sikre løfte: Lykkelig hver den, der frygter Herren og vandrer ad hans veje. Lykkelig er du, det skal gå dig vel.

__________ og _________ I har nu hørt, hvad Herren kræver af jer og hvad han har lovet jer. Må vor nådige Gud give jer styrke og troskab til således at leve sammen som mand og hustru, og må jeres hjælp komme fra Herren, himlens og jordens skaber. (1 Pet 3,7. Ef 4,28. Sl 128,1, 2. Sl 124,8)

Ægteskabsløftet

Så tilspørger jeg dig __________ (brudgommen) for Guds ansigt og i nærværelse af disse vidner:

  • Vil du have _______ (bruden), som hos dig står, til din ægtehustru? – Ja
  • Lover du at elske og lede hende trofast, at forsørge hende og leve med hende i hellighed? – Ja
  • Lover du aldrig at forlade hende, men altid være tro mod hende i medgang og modgang i hvad lykke, Gud den Almægtige vil tilskikke jer, indtil døden skiller jer ad? – Ja

Så tilspørger jeg dig __________ (bruden) for Guds ansigt og i nærværelse af disse vidner:

  • Vil du have _______ (brudgommen), som hos dig står, til din ægtemand? – Ja
  • Lover du at elske og adlyde ham, at støtte ham og leve med ham i hellighed? – Ja
  • Lover du aldrig at forlade ham, men altid være tro mod ham i medgang og modgang i hvad lykke, Gud den Almægtige vil tilskikke jer, indtil døden skiller jer ad? – Ja

Så giv hinanden hånd derpå! (Brudeparret udveksler ringe)

Erklæring

Så erklærer jeg jer nu for ægtefolk.

Må al nådes Gud, som har kaldet jer til det hellige ægteskab, forene jer i sand kærlighed og troskab og give jer sin velsignelse. Amen.

Forbøn

Kære brudgom og brud, da vi ikke kan forvente noget fra os selv, skal I knæle for Herren, og vi skal bede med og for jer, at han vil gøre jer i stand til at holde jeres løfter og give jer sin velsignelse.

(Brudeparret knæler)

Almægtige, himmelske Fader, du har fra begyndelsen sagt, at mennesket ikke bør være alene. Vi takker og priser dig, at du har givet denne bror og søster til hinanden i ægteskab, for at de må være et. Vi beder dig, giv dem din hellige Ånd, at de må leve sammen efter din vilje i sand tro. Hjælp dem til at modstå syndens magt og til at leve i hellighed for dit ansigt. Lad dit ansigt lyse over dem, og led dem i medgang og modgang ved din faderlige hånd. Vi beder, giv dem at leve i samfund med din Søn Jesus Kristus, i kærlighedens harmoni og til gavn for deres næste. Og giv dem sammen med hele din kirke at glæde sig til Lammets bryllupsfest på den store dag.

Hør os, nådige Fader, for Jesu Kristi din elskede Søns skyld, som med dig og den hellige Ånd, den ene sande Gud, lever og regerer i evighed. Amen.

Salmesang
Udgangsbøn
Postludium (Brudeparret går ud)