Søndagsskole

 

Der er ingen søndagsskole pt. Men vi regner med at begynde snart

Kristuskirken holder søndagsskole for børn hver søndag eftermiddag kl. 13-14. Det er for alle børn mellem 4 og 13 år. Det er gratis at være med.

Det er muligt for os at hente og bringe børnene til og fra søndagsskolen, hvis man ikke selv har mulighed for det. 

Mange børn, der kommer i søndagsskolen, nyder også at være med til ekstra aktiviteter arrangeret på andre dage, fx hyggedage eller udflugter i nærområdet.

Søndagsskolen afholdes på Borgerhuset Stationen. Ll. Sct. Hans Gade 7, 8800 Viborg

Hvorfor Søndagsskole?

Samfundet i dag har langt hen ad vejen forladt de traditionelle værdier, der har været grundlæggende for vores samfund gennem generationer.

Det moralske sammenbrud og de svære situationer børn kan havne i under deres opvækst gør søndagsskolens undervisning yderst gavnlig. Vi stiler mod at lære børnene Bibelens tidløse historier og dens værdier, især om Jesus Kristus – hans liv og lære, og de kendte personer i Bibelen som Moses, Josef, David, Ruth og Paulus.

Hver uge er der en historie og en række forskellige aktiviteter og sange. Hver gang får børnene en lille trykt tekst med hjem, så de kan vise deres forældre, hvad de har lært. Der uddeles små præmier til børnene som opmuntring til at komme og til at kunne deres mindevers.

Vores søndagsskolelærere er dygtige til at få børnenes opmærksomhed og vise dem, at de er værdifulde. Underviserne er dækket af en børneattest.

At lære om kristendommen er aldrig kedeligt, men altid gavnligt og spændende for børnene. Kunne det ikke være en god idé at opmuntre jeres børn til at komme med i søndagsskole, hvor de kan lære Bibelens store, moralske principper og selv finde vejen til tro?

Find ud af mere

Er du interesseret i at lade dine børn komme i søndagsskole? Du kan høre mere ved at skrive en mail på info@kristuskirken.com eller ringe på 50168613